Madaftener 2025-26

Madaftener fra oktober 2025 til april 2026. Her finder du menuer, opskrifter og minder fra sæsonen.

KALORIERNE · MADKLUB

21. oktober 2025

Ansvarlig: Claus

Bemærkning: Kun dato og ansvarlig er angivet i den tilgængelige tekst.

Billeder fra madaftenen indsættes her senere

KALORIERNE · MADKLUB

4. november 2025

Ansvarlig: Kesse

Hovedret: Hakkebøf af dådyrkølle med ristede kartofler, rodfrugter, kantarelstuvning, kraftig sauce og syltede tomater.

Dessert: Æbletærte med valnødder, rørsukker og flødeskum.

Vine: Hvid og rød Côtes du Rhône fra Guigal samt portvin.

Billeder fra madaftenen indsættes her senere

KALORIERNE · MADKLUB

18. november 2025

Ansvarlig: Martin

Hovedret: Kalvetunge i cremet sursød peberrodssovs med persillerødder og persillekartofler.

Dessert: Gammeldags pandekager med vaniljeis og knust kandis.

Vine: Sauvignon Blanc eller Chardonnay og Silverboom.

Billeder fra madaftenen indsættes her senere

KALORIERNE · MADKLUB

2. december 2025

Ansvarlig: Kurt

Bemærkning: Hjemmesiden viser dato og ansvarlig, men ikke en entydigt tilknyttet menu i tekstudtrækket.

Billeder fra madaftenen indsættes her senere

KALORIERNE · MADKLUB

12. december 2025 · Julemiddag

Ansvarlig: Flemming R + alle

Forret: Fransk løgsuppe efter Camillos opskrift, serveret med ostebagte flutes.

Hovedret: Konfiterede andelår med sauce af stegesky, portvin, ribsgele og balsamico samt hjemmelavet rødkål.

Billeder fra madaftenen indsættes her senere

KALORIERNE · MADKLUB

6. januar 2026

Ansvarlig: Lars

Forret: Skindstegt ørredfilet på kold kartoffelsalat med creme fraiche, bladselleri, dild, rødløg og glaskål.

Hovedret: Elggryde af bov eller ryg, serveret med luftig kartoffelmos.

Dessert: Kransekage med portvin.

Vine: Hvid Rhône og rød Amarone.

Billeder fra madaftenen indsættes her senere

KALORIERNE · MADKLUB

20. januar 2026

Forret/Hovedret

Chowder med muslinger og selleri

En chowder er en "tyk cremet og mættende amerikansk suppe".

I Torbens version er hovedingredienserne selleri og kartofler i tern (kartoflerne i store tern), løg og porret i skiver

Muslinger dumpes ned i en gryde med kogende vand og lægger låg på til de har åbnet sig – og ikke et øjeblik længere. Kasser dem der ikke har åbnet sig. Si vandet, der skal bruges senere.

Bacon svides i en stor gryde, løg og porrer kommes i og steges lysgyldent. Krydderurter (laurbærblsde, timiankvist, rosmarinkvist og oregano kvist tilsættes sammen med muslingekogevand og mælk/fløde.

Småkoger til det hele er mørt men ikke udkogt. Muslinger tilsættes og persille drysses over inden servering.

Anderledes og lækkert.

Dessert

Mango-lime Mousse

3 æggeblommer piskes med 100 g sukker over vandbad til blandingen er cremet.

4 blade husblas udblødes i koldt vand, tages op og smeltes over vandbad.

Røres i æggemassen i en tynd stråle. Mangofrugten skreælles og stenen fjernes. Kødet hakkes og blendes. Røres i æggemassen med limesaft og revet skal. Æggehvider piskes stive. Piskefløde piskes stiv. Vendes i og serveres i portionsglas.

Lækkert…

Dertil champagne eller anden musserende vin.

Vine

Aftenens vine: Paul Mas Viognier og en rød Grande Alberone

Billedtekster

Chowderen viser sig flot frem i gryden og den dybe tallerken. Den fine opdækning skyldtes en forestående 90 års fødselsdag – desværre var der et sjældent afbud fra fødselaren

Der er stor koncentration i skolekøkkenet når de vanskelige processer skal udføres i praksis

Billeder fra madaftenen indsættes her senere

KALORIERNE · MADKLUB

3. februar 2026

Forret/Hovedret

Indbagt mørbrad a la Wellington

En svinemørbrad finpudses og brunes på en pande. Tages af varmen og krydres med salt og peber. Smøres med en blanding af Dijon og grovkornet sennep. Hviler herefter.

Svampeblanding: Champignon, løg, hvidløg og timian finthakkes og steges i smør under omrøring på en pande. Sauteres til al væden er væk (dup evt. med køkkenrulle). Afkøles på en tallerken med et stykke køkkenrulle over, der tager overskydende væde, så blandingen ikke er våd.

Seranoskinke fordeles på et stykke film, så hvert stykke ligger ca en cm ind over det næste. Svampeblandingen fordeles over skinken. Svinemørbraden lægges på og skinke med blanding pakkes om mørbraden. Enderne lukkes med skinke. Overfladen formes gennem filmen ensartet og flot. Filmen fjernes.

Så pakkes mørbraden, der nu er omsluttet af skinken, ind i butterdej. Der pensles med æggeblomme. Skær ridser i butterdejen.

Ovnen varmes til 225 grader og mørbraden lægges ind på bagepapir – ovnen skrues ned til 200 grader, bages i ca 30 grader til en kernetemperatur på 62 grader.

Hviler i ti munutter inden den skæres i tykke skiver.

Dertil Hasselbach kartofler og portvinssauce.

Denne laves ved at finthakkede skalotteløg og hvidløg steges i saltet smør. Derefter tilsættes ved høj varme portvin (1 flaske) under omrøring til vinen er reduceret til 1/2. Derefter piskes fløde i saucen.

Specielt og lækkert.

Dessert

Appelsindessert med makroner.

Lige dele sød appelsin og blodappelsin skrælles og hinder fjernes – skæres i tern. Lægges i et glad ovenpå knuste makroner. Toppes med en creme creme fraische, piskefløde, vaniljesukker og flormelis. Knust chokolade ovenpå. Lækkert 🙂

Vine

Aftenens vine: Tysk hvid weisburgunder fra Baden og Valpolicella Ripasso Superiore

Billedtekster

Mørbraden finpudses, brunes på panden og pakkes ind i seranoskinke – derefter i butterdej – der pensles med æggeblomme

Saucen starter med finthakkede skalotteløg og hvidløg – steges i saltet smør og overhældes med portvin – der koger ind og piskes med fløde.

Billeder fra madaftenen indsættes her senere

KALORIERNE · MADKLUB

17. februar 2026

Store badedag 2026

Traditionen tro oprandt dagen hvor kalorierne skulle igennem den årlige badetur.

Efter badet indtoges en lige så traditionel bademiddag bestående af Helstegt ribeye med kartofler i skiver lavet i ovn med rigeligt bearnaise sauce og grøn salat med jordbær.

Dessert er Affogato. En meget lækker nyskabelse på Kaloriernes menukort.

Ellers som sædvanlig opskriften på gryderetten:

Blanchering af Rodfrugter

Ingredienser og fremgangsmåde:

En meeeget stor gryde

En frygtelig masse vand

Brænde

2-3 klortabletter

Et dusin rodfrugter

Ampuller indeholdende forædlet humle.

Gryden placeres et sted, hvor de lydmæssige konsekvenser ikke kan genere andre voldsomt.

1500 liter vand hældes op i gryden, som varmes op til knap 40 grader.

Der tilsættes klortabletter.

Rodfrugterne skylles i lunkent vand.

Frugterne placeres i vilkårlig rækkefølge uafhængig af form og farve rundt langs kanten i gryden.

Temperaturen holdes konstant på 40 grader (Celsius), blancheringen sker gradvis. Enkelte rodfrugter kan koge helt ud. Hold derfor øje med toppene, som lige bør være fri af vandet.

Der kastes jævnligt lidt forædlet humle i vandet, hvilket rodfrugterne hurtigt optager.

Efter ca. 20 minutter er rodfrugterne klar til brug.

Frit efter vores afholdte, nu afdøde Skriverkarl FS

Aftenens drikkelse: Bayersk øl i gryden, Syditaliensk Primitivo og Norditaliensk Pinot Grico til maden.

Affogato består at par kugler vaniljeis, der drysses nogle rommarinerede rosiner over og til sidst en kop stærk espresso – Uhmmm

Billedtekst

Ribeyen marineres et lille døgn i mørk øl med hvidløg, rosmarin, salt og peber – grilles derefter på alle sider til en kernetemperatur på godt 50 grader. Hviler derefter 15 – 30 minutter.

Billeder fra madaftenen indsættes her senere

KALORIERNE · MADKLUB

3. marts 2026

Forret

Bagte kartoffelskiver med Fetacreme og Bacon.

En lækker snack – uhmm. Kartoffelskiver pensles med olie og bages ca 25 minutter. Hakket stegt bacon drysses over fetacremen, der lægges på hver kartoffelskive med en sprøjtepose.

Hovedret

Hakket oksekød og spidskål

Gulerødder skæres i små tern og spidskål snittes og hakkes fint. Sauteres ad to – tre gange på en pande og hældes i et fad.

Hakket oksekød med løg og hvidløg sauteres videre på panden. krydres med spidskommen, cayennepeber, paprika og oregano. Hældes over i fadet. Persille, salt og peber tilsættes, og det hele vendes godt rundt. Kalvefond hældes ved inden fadet sættes i en 190 grader varm ovn og steges i ca 30 minutter. Vendes nogen gange undervejs.

Lækkert anderledes.

Dessert

Bagte blommer med nøddeknas og is

Halve blommer lægges i et fad, drysses med lidt kanel og sukker – plus lidt citronsaft over. Placeres i ovnen ved 200 grader i 20 min.

Groft hakkede mandler og hasselnødder ristes på en pande sammen med noget havregryn. Når det dufter dejligt ristet tilsættes smør og når det er smeltet tilsættes brun farin. Efter et par minutter er det karamelliseret og tages af og lægges til køling på en tallerken.

Når blommerne er færdige serveres de med vanilieis og overdrysses med nøddeblandingen. Mums.

Vine

Italienske bobler, tysk rieseling, amerikansk Pinot Noir og Port.

Billeder fra madaftenen indsættes her senere

KALORIERNE · MADKLUB

7. april 2026

Forret

Blinis på tre forskellige måder

1. Sort oliven i skiver m Kapers og Mozarella samt rød pesto

2. Skinke, knust bacon, creme fraiche

3. Skive ost, grøn pesto, somat skiver, blåbær marmelade, citron skiver

Hovedret

Klassisk stjerneskud

Ristet franskbrød to kæmpe rødspættefileter Dressing, kaviar, grønne og hvide asparges, rejer samt citronskive og strimlet agurk.

Dessert

Cupcake med glasur og kaffe til

Vine

Italiensk Pinot Grico

Billedtekst

Hovedretten krævede omhyggelig panering. Blinis i tre forskellige udgaver.

Billeder fra madaftenen indsættes her senere